Orden

Få orden i økonomien og ro i sjælen

fg43

Det er enormt stressende at have ro i økonomien, og har man svært ved at finde nok penge til dagen og vejen, gør det ondt i sjælen. Selvom penge ikke er det vigtigste i verden, så kan vi trods alt ikke eksistere uden dem. Det er dem, der får hverdagen til at løbe rundt, dem der giver os mad på bordet, og dem der giver os muligheder for at lave nogle ekstra fornøjelige ting i hverdagen og ferierne. Af samme grund er gæld og en rodet økonomi afsindigt hårdt for ethvert menneske, og det rodet behøver ikke nødvendigvis skyldes, at du ikke har styr på det. Det kan skyldes rigtigt mange forskellige forhold, at din økonomi sejler. Her får du gode tips til at komme oven vande igen.

pengekat

Læg et budget

Det allerførste, du skal gøre, er at lægge et budget for din daglige økonomi. Budgettet skal både indeholde dine faste udgifter og dine variable omkostninger. 

De faste udgifter er de udgifter, som du betaler med et fast beløb hver måned, hvert kvartal, hvert halve år eller hvert år. Det kan være udgifter som husleje, kontaktlinser, fitness og forsikringer. Variable udgifter er derimod de udgifter, hvor du ikke kender det præcise beløb på forhånd, herunder el, vand, varme, medicin, mad og transport. Her skal du anslå, hvor meget du forventer at have i udgifter – for eksempel baseret på de seneste to års udgifter.

Herefter skal du naturligvis også notere dine indtægter ned, det vil sige løn, eventuelle pensioner, lejeindtægter og så videre. Når du fratrækker udgifter og indtægter, har du dit rådighedsbeløb, det vil sige det beløb, du skal kunne leve for hver måned.

Sørg i øvrigt også for at indlægge en post, der hedder opsparing, så du har mulighed for at lægge til side, hvis din økonomi på et tidspunkt bliver skidt igen.

Saml din gæld ét sted

Hvis du har meget gæld, kan det være en rigtigt god idé at samle hele gælden hos én kreditor. Lån penge med det samme ét sted, så du kan få lagt din gæld sammen og kun afdrage med ét beløb månedligt til en enkelt kreditor. Her har du desuden også mulighed for at få forhandlet en god aftale med kreditor om en mulig lavere rente, fordi du nu skylder et langt større beløb. Kreditor tjener derfor i forvejen rigtigt gode penge på dig, og kan dermed være mere indstillet på at slippe en smule af renten.

Samtidig slipper du for at holde overblik over et hav af kreditorer, idet du kun har den ene kreditor at forholde dig til. Det gør det noget nemmere at huske at få betalt det ene månedlige afdrag.

finans

Hold nøje regnskab med dit forbrug

Endelig skal du holde dit forbrug i et jerngreb, da det typisk er her, din økonomi kan komme til at stikke af i en skæv retning. Prioriter først og fremmest at få din økonomi tilbage på fode igen, og det betyder samtidig, at du må nedprioritere nogle af de sjove begivenheder, såsom at gå ud og spise med vennerne hver uge, at tage på ferie flere gange om året og så videre. Det er jo ikke en permanent nedprioritering men blot i en periode, hvor du skal tilbage til den sunde økonomi.

Når du er ude på den anden side, vil det være hver en ofring værd, da en stabil økonomi giver et særdeles stabilt fundament i livet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *