sten

Har du brug for lidt jordforbindelse i disse tider?

fg43

Det er mærkelige, usikre og anspændte tider, vi befinder os i. Det kan være svært at se en ende på hele situationen. Det kan føles som om hele sommeren og livet er blevet aflyst på grund af en skræmmende virus. Så hvordan kan vi finde indre ro i disse tider? Hvordan kan vi acceptere alt det, der sker omkring os, når det føles som om, at intet er, som det plejer at være?

Det er vigtigt at finde indre ro

Dagligdagen er blevet markant forandret for hele Danmarks befolkning indenfor de sidste par uger. Og den nye dagligdag er en form for undtagelsestilstand. Vores almindelige liv virker til at være sat på pause, og vi ved ikke rigtigt, hvornår denne dårlige, futuristiske actionfilm når sin ende. Du er ikke alene, hvis du føler en uro i hele kroppen. Du er ikke den eneste, der lider af en ængstelighed, som er svær at komme af med. Og du er ikke ene, hvis du har svært ved at finde dig tilrette i denne nye tilværelse. Nu hvor intet er, som ellers, er det vigtigt at prøve at finde ro i det, som vi stadigvæk kan hæfte os ved. For ja, de planlagte sommerplaner er måske blevet aflyst, men der er alligevel en del, som vi ikke har mistet. Det er især den indre ro, som er vigtig at finde frem til i disse tider. For som mennesker ejer vi rent faktisk allerede alt det, vi har brug for; nemlig os selv. Og denne kendsgerning er et redskab, vi heldigvis kan gøre brug af i disse tider.

yoga

Kom i gang med at bevæge kroppen!

Et af de bedste redskaber til at finde lidt tiltrængt jordforbindelse er gennem meditation og blandt andet yoga-, og pilates-øvelser. Det gode ved disse øvelser er blandt andet, at de er praktiske og nemme at udøve hjemmefra, hvor mange af os jo befinder sig for tiden. Meditation er en rigtig god måde at starte dagen på, så kroppen og hovedet kan forberede sig på alle de nyhedsberetninger, den skulle indebære. Ved at udføre simple yogaøvelser, som strækker kroppens anspændte muskler, samt pilatesøvelser som styrker kroppens “power-house” (brystkassen og ryggen), kan man nemt styrke sit velvære. I tider hvor mange af os sikkert sidder meget ned, og måske ikke får helt så meget motion, er det rigtig sundt at bevæge kroppen en smule. Man kan med fordel afslutte med lidt mindfulness, så det mentale helbred også kan plejes. Begynd din yoga-rejse nu, og læs mere omkring yoga her.

Skab et godt klima for dig og din familie

Hvis du har familie, er det specielt vigtigt at prøve at skabe en behagelig atmosfære for alle. Børn opfanger den aktuelle nervøsitet i samfundet og har godt af ro og omsorg. Så prøv at skabe nye rutiner sammen, samt at bibeholde så meget som muligt af hverdagen. Find på fælles projekter. Sylt rødløg sammen med din søn og bag et lækkert bananbrød med dine tvillingedøtre. Gør det til et fælles projekt for hele familien at rykke sofaen et andet sted hen. Hvis du er en af de familier, som har svært ved at få børnepasning, undervisning og eget job til at hænge sammen, så tøv endelig ikke med at bede om hjælp. Man skal ikke skamme sig, for dette er udfordrende for mange. Det er helt i orden at lave nem aftensmad, eller måske at benytte sig af sin sous vide-stav for at kunne ordne andre ting under madlavningen. Ingen af os er perfekte, og det handler om at prøve at finde sig tilrette i vores nye virkelighed.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *