afslapning

3 steder du skal gå hen, hvis du vil ned i gear

fg43

Gennem de seneste 10 år er stress blevet en folkesygdom, og danskere oplever i stigende grad at føle sig stressede og udkørt. Det skyldes i høj grad det stigende fokus på den perfekte virkelighed, hvor karriere, topjob, familie, sociale arrangementer, træning og sund kost alt sammen skal gå op i en højere enhed – samtidig med at du helst skal se meget overskudsagtig og energifyldt ud.

Og det er der ingen mennesker, der kan leve op til. Lyt godt efter din krop, for den vil advare dig ganske hurtigt, når dit tempo er for højt, og når der foregår for mange ting, som du reelt ikke kan nå. Din krop er klog, men den er også tålmodig med dig. Og du skal ikke trække pinen for lang tid. Når du begynder at mærke signaler på stress, for meget om ørerne, tankemylder eller på anden måde har hovedet fyldt på den forkerte måde, så giv slip og tag hen til ét af de her 3 steder:

Sten

Strand og skov

Naturen har en forunderlig og helt fantastisk indvirkning på mennesket. At gå en tur kan virke beroligende og helende, når det foregår i naturen, og det er her meget nemmere at forkaste tankemylderet og give sig hen til naturens mange lyde.

Du har helt sikkert bemærket, hvordan du får en akut ro i kroppen, når du går ud til stranden og hører bølgernes brusen eller de små blide lyde vandet, der løber ind mod stranden. Det er ikke for sjov, at netop lyden af strand og hav ofte anvendes i forbindelse med meditationsmusik, yoga og massage. Det ér nemlig beroligende – og det er nemt at komme ud til for de fleste. 

Overvej eventuelt at tage nogle badesko med, så du kan gå ud i vandet og mærke vandet omkring fødder og ben. Det er beroligende og rart.

Det samme gør sig gældende, når du går en lang tur i skoven. Lyden af træerne, der svajer, bladene der vibrerer, insekterne der summer, og fuglene der kvidrer. Det er alt sammen beroligende helt ned i maven. Sæt dig ned og lyt til naturens lyde, så længe du orker. Du vil gå ud af skoven med fornyet ro.

Spa

Føler du dig stresset, og har du råd, så er en tur i spa eller klinik for massage, ansigtsbehandlinger og så videre helt ideelt. Ikke nok med at du vil blive beroliget, når du først lægger dig på briksen og alle de dejlige behandlinger vælter ned over dig – hele spaoplevelsen er ofte også ekstremt afslappende og beroligende med rar musik, afdæmpet belysning, stearinlys og æteriske olier.

Det kan gøre rigtigt meget for både krop og sind at prioritere noget selvforkælelse i en hektisk og stressende hverdag, og det kan gøre en verden til forskel for dig, der lige nu sidder og føler dig presset.

Skoven ved solnedgang

Din sofa

Én af de helt gratis og ganske effektive måder at bekæmpe stress på er ganske enkelt ved at smide dig på sofaen og slå hjernen fra. Det kan være svært, når man er fyldt op, men det er noget, du bør øve dig i hver eneste dag. Start din dag med at meditere, så du lærer at trække vejret helt ned i bunden af maven og lade vejrtrækningen bevæge sig helt op i toppen af lungerne. Når du trækker vejret roligt og dybt, beroliger det automatisk kroppen.

Men det er ikke det eneste, du kan gøre fra din sofa. Læg dig fladt ned. Tænd for fjernsynet. Sæt en film på og installer dig med dyner. Sluk din telefon eller sæt den på lydløs og læg den langt væk. Fokuser på det, der sker på skærmen og slap af. Det er gratis og meget effektivt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *