Suppe er sjælendt folks første prioritet, og det som deres øjne spejder efter, når de sidder og læser menukortet i gennem. Men faktisk er der mange gode grunde til at vælge suppen fremfor mange andre retter, da suppe er sundt for kroppen og blandt andet er med til at forebygge forkølelse og influenza.
Hvorfor er suppe sundt?
Der er mange faktorer, som spiller ind, når man taler om, at suppe er sundt for kroppen. Men kort forklaret så indeholder en hjemmelavet suppe, som er kogt på ben og knogler en masse gode næringsstoffer og mineraler, som er godt for kroppen. Heriblandt kalk, fosfor, kalium og magnesium. Disse er alle livsvigtige mineraler, som menneskekroppen har brug for.
Derudover så viser forskning også, at ved at spise hønsekødsuppe, så kan man reducere antallet af hvide blodceller, som er de celler, som kan være med til at forårsage, at vi får influenza og forkølelse. Ligeledes viser forskning også, at suppe kogt på ben og knogler også er godt for fordøjelsen og ledsmerter, og samtidig giver smukkere hud, mere glansfuldt hår og stærkere negle.
Tilføj bouillon
Da det ikke er alle supper, som er mulige at koge på ben og knogler – som for eksempel en tomatsuppe, så kan du som erstatning tilføje bouillon i stedet. Bouillon indeholder nemlig mange af de samme gode næringsstoffer. Det anbefales dog, at du benytter en hjemmelavet bouillon eller en bouillon fra slagteren, da dem fra supermarkedet ofte indeholder en stor mængde MSG.
Suppe til hver en smag
Der findes et utal af forskellige supper, og man kan derfor finde noget til enhver smag.
Der er en stor forskel på suppers smag og konsistens. Nogle foretrækker en tynd og smagsfuld hønsekødsuppe, andre er mere til en stærk gullashsuppe, og nogle foretrækker måske en cremet kartoffel porre suppe. Der er altså nok at vælge i mellem, så det handler blot om at gå i krig og finde den suppe, som falder bedst i ens smag.
Tilføj tilbehør
En af årsagerne til, at folk typisk er lidt skeptiske omkring suppe til aftenmad, er, at de ikke altid synes, at det mætter nok. Dette problem kan man let løse, ved at tilføje noget lækkert tilbehør til suppen. Dette kan være alt fra hjemmelavede suppehorn, et lækkert fuldkornsbrød eller ekstra grøntsager og bacontern til at komme i suppen. Det er kun fantasien, som sætter grænser.
Du kan let finde inspiration og opskrifter på supper og tilbehør på diverse madhjemmesider. Du kan eventuelt også selv eksperimentere dig frem. Suppe er heldigvis forholdsvis let at gå til, og der skal meget til, for at det kan gå galt.
Så tag gerne et ekstra kig på suppen på menukortet næste gang, og gør dig selv og dit helbred en kæmpe tjeneste.