Hjemmeside

3 ting du skal huske, når du laver en ny hjemmeside

fg43

Det er vigtigt at have styr på tingene, når du opretter en ny hjemmeside. Ellers ender den bare med at samle støv, imens du hver måned betaler for at have den hængende over dit hoved som en tung sky. 

Heldigvis skal der ikke så meget til at holde den kørende, når først du kommer godt fra start. Det er derfor, det virkelig godt kan betale sig at investere den tid og de penge i at få din hjemmeside op at køre, som det kræver. 

Læs med her, og få styr på tre ting, du endelig ikke må glemme, når du laver en ny hjemmeside. 

Uddannelse

Designet skal være i orden

Noget af det første, du skal have styr på, er designet. Du kan bare ikke have en velfungerende hjemmeside, hvis designet halter. Derfor er det helt centralt, at du for det første sætter dig ned og overvejer dine visioner. Hvad er det, gæsten skal opleve, når de kommer ind på din hjemmeside? Hvilke signaler vil du gerne sende? Det afhænger selvfølgelig helt af, hvilken slags hjemmeside du har. Men fælles for alle hjemmesider er dog, at layoutet skal være overskueligt, og at man som besøgende skal få en fornemmelse af, at der er styr på tingene. 

I de fleste tilfælde kan det godt betale sig at få en professionel indover. De kan hjælpe dig med at føre dine designmæssige ideer ud i livet, og de kan også komme med forslag til, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. 

For eksempel kan webdesigneren Nicolai Sørensen hjælpe dig over stepperne med dit projekt. En professionel webdesigner kan gøre hele forskellen, for det er altså bare ikke nemt at få alt til at gå op, hvis du ikke har meget erfaring med at opbygge hjemmesider fra tidligere. 

Kontor

Løsningerne skal bare fungere

Det er helt centralt, at din hjemmesides indhold virker. Det går bare ikke, at linkene er døde, eller at intet sker, når man trykker på en knap, som lover en funktion. Derfor skal du vente med at smide ting op, til du er helt sikker på, at de faktisk virker. Samtidig er det også her en rigtig god ide at få nogle folk med, som har helt styr på, hvordan det skal gøres.

Her skal du overveje, hvor meget hjælp du har brug for. Du kan både få hjælp af en freelancer eller et webbureau, og begge dele kan være rigtig fint. Hvis din hjemmeside er et nogenlunde overskueligt projekt, eller hvis du har styr på mange af de tekniske ting selv, kan det ofte være en god ide med en freelancer. Han eller hun kan give dig et par friske øjne på projektet og samtidig sørge for, at du kommer helt i mål med det, du gerne vil. 

Står du og har brug for rigtig meget hjælp til et stort projekt, kan et webbureau ofte være en god ide. De sidder inde med mange forskellige ressourcer og kan ofte hjælpe dig, selv hvis du ikke helt selv ved, hvad problemet er. 

Den skal vedligeholdes

Endelig er det vigtigt, at du vedligeholder din hjemmeside. Det nytter ikke, at den kommer godt fra start, hvis den ikke bliver opdateret, som den skal. Derfor er det en rigtig god ide, at du sætter dig ind i, hvordan det basale fungerer. Det kan godt være, du i praksis får hjælp at opbygge hjemmesiden, men du skal altså helst kende teorien bag. 

Du kan jo starte med at læse denne guide til lave din egen hjemmeside. Så får du styr på det grundlæggende, og så bliver det noget nemmere at arbejde videre med, når først hjemmesiden er oppe at køre. Det er et konstant projekt at have en velfungerende hjemmeside, og det kræver, at du afsætter den tid, der er behov for.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *