I en hektisk hverdag kan vi ind imellem glemme at prioritere tid med venner og familie. Og hvis vi endelig ses, er det ofte på en restaurant eller café, fordi vi drøner direkte fra arbejde eller træning – og ellers kan vi simpelthen ikke overskue at lave mad, når vi kommer hjem.
Men de fleste mennesker mangler faktisk den rolige og afslappede interaktion med venner og familie. Hvor vi alle har god tid sammen, virkelig kan komme i dybden med samtalerne, lave dejlig mad sammen, slappe af, have den ikke-akavede tavshed og i det hele taget bare har masser af tid sammen uden at vi skal skynde os videre og hjem.
Men hvordan får vi så meget tid sammen? Kodeordet er: planlægning.
Planlæg i god tid
Hvis I skal have masser af tid til at tale sammen, slappe af sammen og lave aktiviteter sammen, kræver det en hel weekend. Det skal ikke være noget med et par timer efter arbejde, for så når I aldrig rigtigt at falde ned og komme helt ned i et lavt gear.
Kontakt de mennesker, du gerne vil tilbringe en hel weekend med. Det er vigtigt, at alle disse mennesker kender hinanden på forhånd, så hold det inden for familien eller en specifik gruppe af venner. Så er du sikker på, at det er mennesker, der slapper af i hinandens selskab.
Find i fællesskab en weekend, hvor alle kan. Hold det gerne i forårs- eller sommermånederne, så der er chance for dejligt vejr, så I kan komme udenfor.
Tag teten som planlæggeren af jeres weekend sammen, men uddeleger gerne opgaver, så du ikke står med det hele selv.
Book et sommerhus
En væsentlig del af det at komme helt ned i gear, er ofte at komme væk fra de vante rammer. Hvis I kender nogen, der har et sommerhus, I kan låne, er det helt optimalt. Alternativt kan I booke et sommerhus sammen – jo flere I er, des billigere bliver det. Sørg for, at sommerhuset ikke er alt for langt væk, så I ikke alle sammen skal bruge adskillige timer på at nå frem.
Vælg et sommerhus, der er stort nok til, at I kan få et værelse hver. Dermed er der ingen, der vækker hinanden, og man kan køre dagene i helt eget tempo. Sørg også for, at der er en grill, så I kan lave det meste af maden udenfor, hvis vejret tillader det.
Arranger en enkelt eller to aktiviteter
Selvom det handler om at slappe af, så er det en god idé at have et par overraskende aktiviteter i ærmet. I kan for eksempel arrangere en quiz eller andre former for selskabslege, som alle i gruppen vil synes er sjovt. Derudover kan du også arrangere lidt større aktiviteter, for eksempel en tur på det lokale bryghus eller en guidet tur i lokalområdet.
En anden sjov måde at være sammen på er ved et mobilt Escape Room. Her inddeles i i grupper og skal konkurrere mod hinanden om, hvem der først løser en given gåde. Dermed kommer der et sjovt element af konkurrence ind, og de fleste vil give alt for at vinde. Når I vælger et mobilt Escape Room, kan I gøre det over alt i Danmark, og det er derfor ligegyldigt, hvor I opholder jer.
Og så giver det én på opleveren for både børn og voksne.